Solen skinnede, musikken strømmede ud af radioen, humøret var højt, vi var på vej hjem fra Middelhavet og kørte på ”l’autoroute du Soleil” – Solens motorvej.

I et splitsekund på Solens motorvej

Vi var høje på energi, skønne oplevelser, sol og dejligt selskab. Pludselig formørkedes himlen, skyerne trak sig sammen og ude i horisonten kunne vi se lyn henover himlen. De tunge dråber begyndte nu at ramme forruden og så tog regnen til – fra det ene øjeblik til det andet befandt vi os pludselig midt i et kæmpe skybrud.

Foran os forsøgte campisterne at sætte farten ned, og trække ud i siden og nu begyndte de øvrige bilister også at trække ud. Der opstod panik, for alle bilerne på de 4-5 spor på motorvejen søgte ud til nødsporet. Udsynet blev dårligere og dårligere, og vinduesviskerne kunne slet ikke følge med mere, så vi trak også udad.

Pludselig kunne jeg fornemme at bilen bagved nærmede sig med høj hastighed og jeg vidste i et splitsekund, at han ikke kunne nå at bremse hurtigt nok. Uhhhh, åhh nej, alle muskler spændte op og lyden af hvinende bremser, den knasende lyd af metal mod metal og lugten af brændt gummi blandede sig med hinanden, vi blev ramt ….

Pyt – det går nok over

Da jeg i 1992 blev påkørt af franskmanden i den sorte BMW forandrede mit liv sig – jeg vidste det bare ikke på det tidspunkt. For selv om jeg efter ulykken oplevede at jeg fik ondt i nakken, og foran på halsen og mærkede at der var nogle ting jeg ikke kunne så godt mere, så er jeg sådan én der tager sig sammen og bider det i mig, og knokler videre.

Tiden gik, snigende og langsomt fik slaget sat sig fast i nakke og skulder. Jeg kunne da godt mærke at jeg havde lidt svært ved at bære mine små børn på skuldrene, men slog det hen med at jeg jo heller ikke var en stor stærk mand.

Flere år gik, jeg arbejde virkelig meget med kontorarbejde med ensformige bevægelser, og psykisk steg presset også, da min mand på det tidspunkt blev afskediget.

Smertens og frygtens osteklokke

Men da jeg en dag pludselig ikke kunne løfte armene og dreje hovedet uden smerter, så blev jeg for alvor bange. Jeg var i en osteklokke af smerter og bekymring, og kunne ikke tænke på andet. Jeg var også angst for, at det ikke kunne blive bedre og jeg måske aldrig kunne arbejde mere. Det er trods alt svært at arbejde på kontor uden at bruge arme og hænder. Og tankerne kredsede også omkring mit private liv – hvad med mit familieliv, skulle min mand klare det hele alene, kunne jeg nu ikke lege med mine børn, cykle, løbe mig en tur, arbejde i haven – ja, bekymringerne tårnede sig op.

Hvad nu – op på hesten igen, men hvordan?

Nu er jeg heldigvis sådan en, der ikke giver op, men bliver ved indtil jeg finder en løsning. Jeg tog selvfølgelig først til lægen, han var normalt en dygtig og erfaren læge, men i dette tilfælde, trykkede og vred han min nakke, hvilket kun gjorde ondt værre. Heldigvis hørte jeg om en massør på min arbejdsplads, der også kunne kranio-sakral terapi.

Jeg fik grædende ringet til hende, og fik hurtigt en akuttid hos hende privat, for jeg var helt desperat, for at få det bedre. Efter 1. behandling med kranio-sakral terapi faldt hævelsen på min skulder så meget at det i stedet for en tennisbold stor hævelse, blev til en bordtennisbold-stor hævelse. Og jeg kunne mærke at det tog en del af smerten. Selvom det tog sin tid, fik jeg det gradvist bedre og bedre efterhånden som behandlingerne virkede.

Tak smerte

Jeg opdagede, hvor fantastisk kroppen fungerer, og hvor vigtigt det er at lytte og handle efter hvad den fortæller mig. Selvom smerter ikke er noget jeg ønsker mig, så er jeg taknemmelig for, at den kæmpestore røde alarmklokke lyste dengang, og bremsede mig i at jeg bare fortsatte uden at få gjort noget ved den gamle skade fra 1992, som ellers ville have sat en stopper for mit aktive liv.

Wow, så blidt og så stor effekt

2007 blev starten på mit behandlerliv. Jeg var så begejstret for hvordan jeg selv var blevet hjulpet med Kranio-sakral terapi, at jeg MÅTTE lære hvordan man gjorde. Tænk en gang at have mulighed for at kunne hjælpe mennesker, der, som jeg selv, oplever at livet tager en meget voldsom drejning og som står i en vildt frustrerende situation og ofte bare får at vide ”at det må du lære at leve med”. De skal da også have muligheden for at få hjælp til at få det bedre.

Så siden 2007 har jeg gennemført utallige lignende uddannelser alle med det formål at hjælpe dig, og din krop til at hele op og genfinde balancen.

Selv nu, mange år efter min egen første Kranio-sakral terapi behandling, er jeg stadig fascineret af, hvor lidt der egentlig skal til, for at gøre en kæmpe forskel.

Så når nogen efter behandlingen siger, ”jamen du rørte jo næsten ikke, hvordan kan du mærke det”, så er svaret: ”Jeg har læst, set, hørt, mærket, trænet og øvet mig i at kunne mærke efter ved at bruge alle mine sanser, så jeg kan sætte ind lige nøjagtigt der, hvor du først trænger til at få gjort noget. Og så støtter jeg din krop i at ændre det ganske langsomt, så du kan følge med i dit tempo. Det er nemlig din krop, der bestemmer hvad der skal til, og hvor meget den kan tåle den dag du er til behandling”.

Vil du også prøve hvordan det føles at få en lettere og mere smertefri hverdag

Har du fået lyst til at prøve hvordan det er at samarbejde med mig og din krop, hvor vi stille og roligt arbejder med smerter, begrænsninger og andre gener – henimod en bedre, lettere og mere smertefri hverdag?

Hvis du sidder og tænker, yes, det vil jeg gerne prøve, så skriv til mig på heidi@bodytime.dk og så kontakter jeg dig, så vi kan finde ud af om det er noget for dig.  Jeg sender dig et par spørgsmål, som du skal besvare og et forslag til dato og tidspunkt for vores snak.

Glæder mig så meget til at hjælpe dig til mere glæde og lethed i dit liv.

De varmeste hilsner Heidi